I en tid, hvor mange ikoniske værtshuse og bodegaer er forsvundet fra gadebilledet, står Tranbjerg Bodega som et symbol evnen til at tilpasse sig. Den 1. Juli 2023 overtog Poul “Nulle” Daniel Christensen denne hjertelige oase og besluttede at bære faklen videre som den nye ejer. Men bag denne forandring ligger en dyb respekt for tradition og en forpligtelse til at opretholde et fællesskab, der går tilbage årtier.

Af Alfred Lykke Jeppesen

Tranbjerg Bodega – et sted, hvor tiden står stille og alligevel bevæger sig i harmoni. Her trives gamle danske klassikere på den moderne jukebox, mens aromaen af et autentisk værtshus fanger dine sanser. Hver hjørne, hver skrabe-lyd fra en barstol og hver bekendt stemme, fortæller en historie om tradition, venskab og kærlighed til det danske værtshusliv. Den 1. Juli 2023 overtog Poul “Nulle” Daniel Christensen faklen, og blev den nye indehaver af byens eneste Bodega.

Bag baren, finder man for det meste Nulle, ejeren af bodegaen. Egentlig er han døbt Poul Daniel Christensen, men da hans forældre gik bort, gjorde navnet ligeledes. 

“Der er voksne mennesker i Aarhus området, der har kendt mig i flere år, og ikke har en anelse om hvad mit rigtige navn er.” siger han og udbryder i et kæmpe grin

Der er få andre steder i Danmark, hvor man lige så ubemærket som Nulle, kan maskere sit borgerlige navn, som på et brunt værtshus. Og måske er det netop derfor, at han pr. den 1. Juli 2023 blev indehaver ejer af Tranbjerg Bodega. 

“Jeg har altid opholdt mig på brune værtshuse,“ siger Nulle med et smil. Hans øjne glimter med minder om de mange år, han har tilbragt i denne særlige verden.

Ej klar til pensionistlivet.

“Det var sidste år, inden min pension, og jeg kunne ikke lige se mig selv som pensionist,”  forklarer Nulle, ejeren af Tranbjerg Bodega, og fortsætter, “Jeg gik og rodede min hjerne i en årrække om, hvad man så gider og ikke gider.”

Den nu 66-årige bodegaejer, så muligheden, og tog den. Inden han som 55-årig fik en arbejdsskade, var han lagerchef. Derefter har han indtil nu været i fleksjob. Nulle er næppe typen, der sådan giver op, og det er nok også derfor, at han ikke har valgt den “nemme” vej ud, som pensionist.

“Min kongstanke er jo at få fat i det lokale fodboldhold. De havde engang 3. halvleg heroppe, forhelvede! den ligger jo lige til højre.”

Men adopteringen af det lokale fodboldhold er ikke det eneste, der er af ambitioner for bodegaen. Et spritnyt dart område pryder nu hjørnet af bodegaen. Et nøje markeret område, defineret af de to slags tæppe, og spotlamper på dartskiven, fremmer fornemmelsen af de helt store fredag aftener på byens “lokale vandhul,” som Nulle så nådigt har døbt sin nye bodega. 

Det nytter noget

Støtten udefra har været klar. Flere af de lokale, ikke kun stamgæsterne, har været forbi, for at give deres anerkendelse. 

“Det er jo et kæmpe cadeau.” siger han stolt. “Det er et kæmpe fristed, specielt for dem, der sidder ude i deres små huler rundt omkring i området.”

Det er ikke blot øllene og de gamle danske klassikere, der gør det her sted specielt. Det er menneskerne. At der er et sted for dem, der ikke har så mange, er noget af det helt specielle et værtshus kan tilbyde. At der altid er et sted, der har en åben dør, er helt definerende. 

“Min umiddelbare fornemmelse er, at det giver noget værdi. Noget ekstra i hverdagen. Man kan altid komme herop og vende de ting, man går og tumler med.”

Og det er tydeligt, når man står i baren blandt henholdsvis Sten “Blomst”, Steffen “Luderen” Ludvigsen og Bruno, at der bag den hårde tone er en generel næstekærlighed, og overbærenhed for hinandens fejl og mangler. Bølgerne kan gå højt, men der kvitteres lynhurtigt med et “Ej, du er sgu god nok.”

Bodegaens’ båse vogtes af cowboydere og indianere

Selvom Poul “Nulle” Daniel Christensen har haft en lang rejse fra lagerchef til bodegaejer, har han fundet sin plads på Tranbjerg Bodega. Han har forpligtet sig til at bevare den unikke ånd og atmosfære, der har eksisteret i årtier, og samtidig bringe nyt liv og energi til dette ikoniske sted. Tranbjerg Bodega vil fortsætte med at være et hjertevarmt samlingssted for stamgæster og nye venner, hvor øl og samtaler flyder frit, og hvor alle er velkomne.