I slutningen af august pakkede Thea livet i København ned i sin taske, og krydsede landet for at starte et nyt. At Thea er hyper-social gjorde ikke processen lettere, men tidligere erfaringer har gjort hende udrustet til opgaven. 

Af Alfred Lykke Jeppesen 

Thea er hyper-social 

Thea Haudrum Modigh er netop startet på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. En start, der har krævet, at Thea blev nødt til at efterlade sit sociale netværk derhjemme. Et netværk, der altid har haft enorm betydning for Thea: “Jeg har engang lidt forsøgt mig med en personlighedstest. Sådan nogle er jo aldrig 100% sande, men den sagde, at jeg var 98% ekstrovert.” Med sådan en enormt social natur er det næppe den letteste udfordring at give slip på sit sociale fundament for at opbygge et nyt. 

Thea er vant til at strukturere sin hverdag efter altid at have nogen eller noget at se frem til. Men hvad gør man, når man pludselig ikke har nogen at planlægge ud fra? “Jeg har boet i København hele mit liv, så jeg har gået på alle mulige skoler og fritidsinstitutioner, og sådan efterhånden har jeg jo et ret stort netværk. Og jeg har altid et eller andet at lave og en eller anden at skrive til, hvis man mangler et eller andet.

Heldigvis fik Thea sig et sted at bo og nogle roomies, hun kom godt ud af det med. Men når man har en stor social trang, skal den også plejes. Derfor kunne der hurtigt opstå en næsten panisk situation, da Thea gjorde sig tanker om, hvordan det hele skulle gå: “Fordi, da jeg jo er vant til at ringe til en eller anden, de mennesker har jeg bare ikke. Og nu vidste man jo ikke, hvad man skulle forvente, hvad man fik af sådan et studieliv her.” Det gav Thea en mulighed for at mærke efter. 

Ensomheden er ikke farlig 

En dag i den første uge af studiet har Thea en aftale med en veninde fra hendes rushold. Hun er træt, men hun ser det som en oplagt mulighed for at lade batterierne op ved at være social og samtidig få ordnet sit skolearbejde. Da veninden senere på dagen ringer for at aflyse, kan Thea hurtigt mærke, hvordan det påvirker hende: “På min 10-minutters gåtur hjem begynder jeg at blive sådan helt, sådan, ‘fuck, jeg skal være alene nu.’” 

Pludselig var hun alene. Det har aldrig været et problem for Thea at være alene, tværtimod. Hun føler sig godt rustet til at være alene, måske på grund af at være skilsmissebarn, der har flyttet rundt til flere forskellige adresser, og fordi hun er den yngste i familien. Det er nærmere den selvbevidsthed, der kommer med alderen, der gør, at Thea forsøger så vidt muligt altid at forholde sig social. Da Thea kommer hjem fra skole, får hun pludselig mulighed for at reflektere over, hvordan hun har det: “Jeg kan mærke, at jeg bliver fuldstændig bombet og træt, og det er jo nok også fordi, at jeg er bombet og træt.” 

I takt med at Thea begav sig ud på sin uddannelsesrejse, måtte hun stå over for en udfordring, som mange af os, der er dybt forankret i vores sociale netværk, kan relatere til: at tage skridtet væk fra det velkendte for at opbygge noget nyt. Men som Thea opdagede, kan ensomhed ikke kun være udfordrende, men også givende. Det giver os mulighed for at dykke ind i vores tanker og følelser, hvilket kan føre til en dybere forståelse af os selv. For hende blev ensomheden en mulighed for at mærke efter, reflektere og vokse som enkeltperson.